Her
boede Rie i Italien: Toscana - Pietrasanta:
Casa
Rustica 1 (.pdf) - åbner i nyt vindue >>
Rie
Boberg assisterede i sin tid i Italien også ved hushandler:
Sådan
blev vi husejere i Toscana - med Rie´s hjælp >>
Sådan
blev vi husejere ved Como-søen >>
Artikler
om hushandler med Rie Boberg som rådgiver >>
(.pdf)
Tidligere
events og arrangementer med Rie Boberg
Smag
de danske "bondekoners" jomfruolivenolie
Hvornår &
hvor: 8. marts 2005 i Base Camp på Holmen i København
Vi har det til fælles,
at vi er danske, vi er kvinder, vi endte tilfældigt med en olivenlund i Italien,
og vi laver kvalitetsolie:
Liset er
35 år og bor i Loreto Aprutino, udenfor Pescara i regionen Abruzzo.
Liset
er uddannet kemiingeniør og har sammen med sin mand, Pino, arbejdet flere år i
den internationale olieindustri (altså den sorte).
I 2000 tog de orlov for
at tilbringe noget tid med at istandsætte et hus på Pino's fødegn i Italien.
De
vendte aldrig tilbage til jobbet. Liset dyrker sin olivenlund sammen med sin mand.
For at formindske udgifterne til fremmed arbejdskraft har de investeret i
en såkaldt "scuotitore", dvs. en maskine der kan ryste de mindre grene. Fordelen
ved den er, at den ikke ødelægger frugtskindet sådan som de pneumatiske kamme
godt kan gøre.
Den er lidt tung, så det er hendes mand der må stå for den
del, mens Liset kæmmer de nederste grene og står for nettene.
På den måde
kan de gøre arbejdet uden at skulle hyre hjælp udefra.
De får frugterne presset
hos en oliemøller i Loreto, som har et kontinuert system og selv laver en rigtig
god olie, der også har vundet "Ercole Oleari" for nogle år siden.
Olivenlunden
plejes ifølge økologiske forskrifter mht. valg af sygdomsbekæmpelsesmidler og
de gøder ikke.
De kunne godt få en økologisk certificering i løbet af 2 år,
men betegner det blot som en ekstra udgift til noget, som i forvejen ikke giver
overskud, og de vil hellere satse på en DOP-certifikation.
Af olivensorter
har de Leccino og Dritta.
Tine Pedersen er 40 år og uddannet geofysiker.
Hun bor i Villa Stabbia ved Montecatini Terme.
Efter at have arbejdet over
hele verden og dyrket karriere bestemte hun sig for at vende tilbage til sin italienske
mand Mario's fædrene gård.
Hans forældre havde ikke mere kræfter til den store
olivenlund og i de seneste år vidste de ikke rigtig hvad de skulle stille op med
al olien.
Den blev hovedsageligt solgt til den lokale mølle.
Mario og
Tine tog fat på at fælde og beskære de mange træer, de plantede nye og bedre kultivarer
og ønskede at det hele skulle dyrkes økologisk.
Men den eneste økologiske
oliemølle lå 2 timer væk, så de bestemte sig for at investere i deres egen.
Tine
står for plukningen og salget og laver desuden mange aromatiske olier.
Dyrkningen
af olivenlunden foregår efter økologiske principper, bl.a. sår de 4 forskellige
slags ukrudt, som skal få jorden tilbage til sin naturlige balance efter mange
års udsultning og 3 heste sørger for at "slå græsset".
Deres kultivarer er
de typiske toskanske Moraiolo, Frantoio, Leccino og Pendolino.
Tine fortæller:
"Det første år hvor vi var her og jeg skulle plukke for første gang var
jeg meget imponeret.
Mario og jeg gik på jorden og ordnede nettene og kasserne,
og oppe i træerne var hans far (på daværende tidspunkt lige over 70), ham som
hjælper os til daglig (dengang kun i slutningen af tresserne) og hans storebror
(midt i 70'erne).
Jeg tænkte hele tiden på "når jeg bliver stor, vil jeg også
klatre i træer".
Tines olie har økologisk
certifikat.
"Italian
Food & Wine Week"
er et initiativ fra det Italienske Institut
for Udenrigshandel, som har til formål at promovere italienske specialiteter og
vine af højeste kvalitet.
Den 18. maj 2005 vil der blive afholdt en
smagning på Børsen i København, hvor talrige italienske producenter vil præsentere
deres produkter for danske fagfolk fra vin - og fødevarebranchen.
I
dagene 17.-21. maj 2005 vil forbrugerne også få mulighed for at lære det generøse
italienske køkken at kende via smagsprøver af italienske specialiteter og vine.
Samtidig vil den Italienske Stats Turistbureau give tips, ideer og inspiration
til en perfekt ferie i Italien med særligt fokus på regionerne Piemonte, Ligurien,
Lombardiet, Veneto, Lazio, Basilicata samt Umbrien.
Begge arrangementer
finder sted på Fisketorvet i København.
Den Italienske Stats Turistbureau
giver endvidere den danske, norske, færøske og islandske rejsebranche mulighed
for at møde et bredt udvalg af italienske rejseudbydere ved en workshop på Nationalmuseet
i København den 18. maj 2005.
Den 19. maj arrangerer det Italienske Institut
for Udenrigshandel desuden et kursus for kokke- og tjenereleverne på Hotel- og
Restaurantskolen i København med fokus på det italienske køkken og dets vine.
Samme aften afholder den Italienske Stats Turistbureau et møde, hvor regionen
Piemonte og vinter-OL Torino 2006 vil blive præsenteret.
Disse arrangementer
er en del af de italienske dage "Primavera Italiana" - tradition, udvikling
og kreativitet - der sætter fokus på italiensk gastronomi, vin, turisme og kultur,
og som den Italienske Ambassade, det Italienske Kulturinstitut, Italiensk Institut
for Udenrigshandel og den Italienske Stats Turistbureau er værter for.
- Velkommen
med på denne rejse!
Den
20. august 2005 kan du møde Rie Boberg på Østerbro Markedslaug
på Sct. Jacobsplads, hvor hun fortæller om olivenolie hos Daniel Lezt
- LETZ
SHOP, Sankt Jakobs Gade 4 - og derefter udenfor på en stade,
hvor hun sælger
olivenolie af superkvalitet.
Den
3. september 2005 deltager Rie i Suhs slaraffenlands fødemarked
i Pustervig (kl.10-15), hvor man også har chancen for at smage og købe god olivenolie.