Slow Food arrangementer

Forside
Om Rie Boberg
Bøger
Artikler
Rejseleder
Oversætter
Foredrag
Slow Food
Livet i Italien
Jørgen Boberg

Rie Boberg er bestyrelsesformand i

Nykærnet smør og Ølnødder

Tirsdag den 30. november bliver julen skudt ind i Odsherreds afdeling af Slow Food, når julebagningen går i gang.

Det sker med bagningen af Ølnødder, den indtil videre eneste originale opskrift fra Odsherred, som det er lykkedes os at finde.

Traditionen eksisterer især omkring Odden, og det er foreløbig lykkedes os at indsamle 13 forskellige opskrifter på Ølnødder, som I vil få lejlighed til at studere, men mon ikke der kommer flere til – har du en derhjemme, så tag den endelig med.

Robert Iversen, der er vokset op med ølnødder, vil fortælle om denne julekages historie.
Men først skal der laves smør.

Torben Milde Andersen, som var ansvarlig for smørproduktionen på mejeriet Solvognen i Nørre Asmindrup indtil det lukkede i 1972 har vi haft besøg af tidligere hvor han viste os hvordan man kærnede smør.

Oplevelsen af at smage det nykærnede smør og drikke den herlige kærnemælk, der også kom ud af det, var så stor en oplevelse at vi måtte love at vende tilbage med en mulighed for at vi selv kunne prøve.

Den kommer så nu og yderligere kan man så anvende det friske smør til bagningen af Ølnødder, som traditionelt bages med margarine og se om det virkelig er smørret der gør’et.

Dette program er desuden en del af det omfattende Terra Madre program, som løber af stablen i hele verden i dagene op til den 10. december og bliver derfor annonceret i Slow Foods internationale netværk for at fremme alternative modeller for madproduktion. Se mere på Terra Madre Day

Links

Slow Food
Danmark


Slow Food
Odsherred


Det foregår i skolekøkkenet
på Grundtvigsskolen,
Grundtvigsvej 12 i
Nykøbing Sjælland kl. 19.


Der er begrænsede pladser og tilmelding er nødvendig på rieboberg@gmail.com
eller SMS til 27336089
senest den 26. november,
så Torben kan nå at syrne fløden.

Det koster 110 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke medlemmer.

Mere information på Slow Food
Odsherred
.

Alle deltagerne skal medbringe:
flaske/beholder til kærnemælk
og en dåse til Ølnødder.
Vi sørger for at
pakke smørret ind.
Materialer til kærning
og bagning sørger vi for.

Der bliver mulighed
for at købe øl/vin.

Kontakt Rie Boberg About this site Info sul sito CV Rie Boberg >>